Pludselig opfører russiske ballistiske missiler sig anderledes: »Game changer« for Rusland, siger kilder til avis
Meget tyder på, at det er lykkedes Rusland at ændre sine missiler, at de bedre kan komme forbi Ukraines luftforsvar.
Det siger unavngivne ukrainske og vestlige kilder til
Financial Times.
Ifølge kilderne tyder angreb den forgangne sommer på, at Rusland har forbedret sine ballistiske missiler, så de bedre kan hamle op med de amerikanske Patriot-luftforsvarssystemer.
Konkret skal der være tale om modificeringer af det mobile ballistiske missilsystem Iskander-M og det ballistiske missil Kinzhal.
Ifølge en vestlig kilde har et »mønster« vist sig, hvor missilerne opfører sig anderledes i deres terminale fase.
Missilerne følger nu deres typiske bane - indtil de pludselig divergerer og fortager et stejlt dyk - eller udfører manøvrer, som »forvirrer og undgår« Patriot-interceptorer.
- I august formåede Ukraine at afbøde 37 procent af missilerne, viser Financial Times' analyse.
- I september dykkede tallet til 6 procent.
Den russiske missilkampagne har ødelagt centrale ukrainske militærfaciliteter og kritisk energiinfrastruktur kort før vinterkulden slår ind.
Analytikere siger til Financial Times, at
ændringerne i missilerne sandsynligvis skyldes softwareændringer.
från Berlingske.dk