Danmark idag citat:
MEN RETTEN TIL religionskritik er afgørende for det moderne samfunds succes. Et samfund, vi har opbygget gennem århundreders kamp mod lige præcis religiøst og politisk tyranni.
Som ofte skrevet på denne plads, må man vælge. Mellem det lovreligiøse og det liberale samfund. Mellem selvretfærdighed og retssamfund. Mellem krænkelseshævd og satire. Mellem fatwa og frihed. Det stod klart allerede i 2006, hvor krigen om Muhammedtegningerne satte dansk udenrigspolitik i lys lue.
NÅR NOGEN SIGER, at vi i Vesten ikke behøver at støde muslimers følelser, og at vi burde være mere tolerante - 'vi har jo ytringsfrihed, ikke ytringspligt', som det lyder - har de ikke fattet, hvor mange der gennem århundreder gav deres liv for vores nuværende frihedsrettigheder.
Når nogen siger, at nu kan svenskerne lære det, nu kan de opleve, hvordan det føles at beskytte højreekstremisten Paludan for et trecifret millionbeløb, har de ikke forstået, at det aldrig har været Paludan, beskyttelsen er til for. Det er derimod for ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er for at værne det, der adskiller frie skandinaviske demokratier fra den slags styre, afbrænderne i Linköping, Örebro, Rinkeby og Rosengården i Malmø repræsenterer.
DET ER UROMAGERNE, der er problemet. Som i hele problemet. Og deres enfoldige, men ihærdige indsats med at forære Rasmus Paludan alt, hvad han drømmer om, og forårsage hele slaget, siger alt om, hvor lidt af demokratiet, de har forstået – eller ønsker at forstå. Det er et vidnesbyrd om faldet for det, der for blot et årti siden i Sverige blev benævnt som ’den humanitære stormagt’.
Læs mere her
ekstrabladet.dk