Britisk avis: Tag ikke fejl – Trumps kovending var faktisk dårligt nyt for Ukraine
Donald Trump sagde i går, at Ukraine faktisk kan genvinde alt det territorium, som de har mistet.
»Jeg tror, at Ukraine med støtte fra EU, er i en position til at kæmpe og vinde hele Ukraine tilbage i sin oprindelige form,« skrev han på Truth Social.
Efter at Trump i måneder har fortalt, at det østlige Ukraine var tabt for Kyiv kunne det ligne en afgørende kovending.
Han kaldte Rusland en »papirtiger,« der godt kan besejres.
Men Ukraine har ingen grund til at juble,
skriver den britiske avis The Telegraph i en analyse. Tværtimod.
Det Trump først og fremmest gjorde klart i går var, at understrege, at han og USA er færdige med krigen.
Trump vil gerne sælge våben til Europa, men overlader nu ellers ansvaret for Ukraines fremtid til EU og NATO, lyder det i analysen, der hævder, at man bliver skuffet, hvis man forventer, at USA nu vil lægge hårdere pres på Rusland.
Det er værd at hæfte sig ved afslutningen på Trumps opslag på Truth Social, skriver The Telegraph i analysen. Det lyder:
»Uanset hvad, så ønsker jeg det bedste for begge lande. Vi vil fortsætte med at levere våben til NATO, så NATO kan gøre, hvad de vil med dem. Held og lykke til alle.«
Mikkel Danielsen
från berlingske.dk